electric

Vi søger fagligt stærk Dokumentationstekniker – Er det dig?

Ser du vigtigheden i tårnhøj kvalitet i dokumentation? Motiveres du af at strukturere og gøre komplekst stof let forståeligt? Har du sans for detaljen og en uddannelse som maskintekniker, teknisk tegner eller ingeniør? Så er det dig vi mangler.

CH-Systems søger nemlig netop nu vores nyeste medarbejder til at støtte og hjælpe dine 64 nærmeste kolleger og vores gode kunder med opgaver inden for standardisering af operatørmanualer og tekniske dossier til maskiner og anlæg. Alt sammen i henhold til ISO20607, som du kender og mestrer.

CH-Systems er førende inden for nøglefærdige løsninger til større virksomheder inden for automatisering af totale håndterings-, paknings- og emballeringsanlæg til fødevarer, medicin, byggematerialer og biomasse. Vi bidrager dermed til en mere effektiv, professionel og ikke mindst sikker hverdag, for vore kunder. CH-Systems har eksisteret siden 1968 og opererer på 3 forskellige lokationer. Du vil primært arbejde ud fra vores hovedkontor, men også de 2 øvrige har brug for dig, så vær ikke bange for at gro fast. Vi arbejder naturligvis tillidsbaseret og med flekstid såvel som mulighed for hjemmearbejde. Det tror vi på er sådan en moderne virksomhed virker bedst. Derudover, tager vi efteruddannelse alvorligt. Vi ved, at viden på dit niveau skal plejes og vedligeholdes. Vi tilbyder fornuftig pension, sundhedssikring, hvis uheldet er ude, og en god kantineordning.

working with conveyors
3D drawing on computer

Dine opgaver vil være mangeartede – to dage er sjældent ens – men kunne være:

  • Udarbejdelse af operatør-instruktioner ud fra HMI skærmbilleder
  • Kundespecifik dokumentation
  • Kvalitetssikring af oversættelser for dokumentation
  • Indsamle og integrere dokumentation fra underleverandører
  • Læse, og forstå, mekaniske tegninger og evt. el-diagrammer
  • Udveksle dokumentation med kunder via deres respektive fildelingstjenester
  • Selvstændigt udvikle standarddokumentation i henhold til ISO20607
  • Prioritering af egen tid og opgaver

 

Som du kan se, er alsidigheden stor og ordet ’dokumentation’ genganger. Så det er en fordel, hvis du i forvejen kender til Maskindirektivet, DS/EN ISO 20607:2019 og andre relevante standarder samt kommer med erfaring fra dokumentation af medicinsk udstyr. Vi ved dog at kompetencer ikke gør det alene. Om du har årelang erfaring eller er nyuddannet er ikke afgørende. For det er i lige så høj grad de rigtige talenter og det rette menneske vi søger.

handling system with kuka
little picture_working area8

Vi tænker derfor at du vil passe godt hos os, hvis du ser dig selv som en person der er:

  • Struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • Innovativ, opsøgende og selvstændig
  • Grundig, nysgerrig og måske endda en smule perfektionistisk
  • Sprogligt velfunderet og en stærk formidler
  • Venlig, imødekommende og god til at sikre samarbejde – også på tværs af afdelinger
  • Ansvarsfuld og tager naturligt ejerskab for dine opgaver. Du efterlader nemlig aldrig et halvfærdigt projekt eller en halvhjertet indsats.

 

Er du desuden hjemmevant i kommunikation på både dansk og engelsk, og vil du være en del af vores team, så er du den vi venter på. 

Velkommen til CH-System!

Sådan søger du?

Tøv ikke – send gerne din ansøgning og dit CV til Cavansi Rekrutteringsbureau via LinkedIn eller Jobindex.

Hellere i dag end i morgen. Har du spørgsmål, så ring til Quality & Documentation Manager Jeanette Warnke på telefon 21 15 79 76 eller skriv på jw@chsystem.dk.

 

The world is our playground

More than 50 years of delivering advanced handling and packaging systems to more than 500 production lines worldwide.

verdenskort opdateret
Address

C&H SYSTEM A/S

Fiskerhusvej 20

DK-4700 Naestved

Company info

Bank: Nykredit, Naestved, Denmark

CVR number: 13879206